Buede vægge

Stor arkitektonisk fleksibilitet på vægge og lofter

Buede vægge og lofter giver stor designmæssig fleksibilitet. Det buede look kan anvendes både ved nybyggeri og renovering og giver mulighed for spændende arkitektoniske løsninger. En standard gipsplade kan bues med en radius på 2 meter uden yderligere behandling. Det er også muligt at opnå en mindre radius ved at fugte pladerne før montage eller ved at anvende Flex Board fra Knauf, som er en ekstra fleksibel gipsplade. Ved hjælp af en række vinkelprofiler, stålskinner m.v. leverer Knauf komplette systemløsninger også til dette specialområde.

Buede vægge og lofter anvendes til mange forskellige løsninger. For eksempel i ældre runde bygninger, hvor man ønsker at bevare de buede vægge. Løsningen kan med fordel også anvendes, hvor to lofthøjder mødes for at opnå en mere glidende overgang. Det er også muligt at bue flere gange og i flere retninger på samme væg. Gipsplader kan også anvendes til kugle-løsninger, som dog kræver lidt mere bearbejdning af pladerne ved montering. Læs mere om de forskellige materialers bue-egenskaber herunder, og se de mange kreative anvendelsesmuligheder i vores relaterede referencer.

Typer (1)

Båndstål

SK Flex skinner

Classic 1 Board

Flex Board

Buede løsninger

Vi kan tilbyde både perforerede og uperforerede løsninger når det kommer til buede vægge. Konstruktionsopbygning for uperforerede gipsplader er som følger:
• Radius i mm: Ned til 2400 / 400 mm stolpeafstand / Skinneopklip pr. mm: ca. 50 / Gipspladetype: 12,5 mm Classic 1 Board
• Radius i mm: Ned til 2400 - 2000 / 400 mm stolpeafstand / Skinneopklip pr. mm: ca. 50 / Gipspladetype: 12,5 mm Classic 1 Board opfugtet
• Radius i mm: Ned til 2000 - 1200 / 400 mm stolpeafstand / Skinneopklip pr. mm: ca. 30 / Gipspladetype: 6 mm Flex Board
• Radius i mm: Ned til 1200 - 600 / 300 mm stolpeafstand / Skinneopklip pr. mm: ca. 25 / Gipspladetype: 6 mm Flex Board opfugtet
• Radius i mm: Ned til 600 - 100 / 150 mm stolpeafstand / Skinneopklip pr. mm: ca. 15 / Gipspladetype: præfabrikerede elementer

Andre pladetyper som fx Solid Board og Secura Board kan bøjes i tør tilstand. Radius min. 2400 mm og med stolpeafstand max. 400 mm. Skemaet gælder vandret plademontage.
Se også Curvex for yderligere information om præfabrikerede elementer.