Fordele ved gips

Du kan trygt vælge gips til dit næste byggeprojekt. Gips er et unikt byggemateriale med mange egenskaber, som opfylder krav til indeklima, cirkularitet, funktionalitet og æstetik i det moderne boligbyggeri.

Gips er godt for både mennesker og bygninger

Gips rummer mange fordele i et boligbyggeri. Når du bygger med Knauf gipsplader og akustiklofter i gips er du sikret sunde produkter med dokumenteret renhed, lang levetid og gode forudsætninger for genanvendelse efter endt levetid.

  • Sundt indeklima Sundt indeklima

    Dansk Indeklima Mærkning

    Ingen farlige tilsætningsstoffer

    Høj luftkvalitet

  • Optimal genanvendelse Optimal genanvendelse

    Gipsplader kan genanvendes efter endt levetid

    Op til 30% genbrugsgips i nye produkter 

  • 60 års levetid 60 års levetid

    Minimale vedligeholdelsesomkostninger

    Holder hele bygningens levetid

  • Høj brandsikkerhed Høj brandsikkerhed

    Brandsikring til dine vægge og lofter

    30-60 minutters brandsikring

Sundt indeklima

Vi tilbringer i dag op til 90% af vores tid indendørs. Derfor er det vigtigere end nogensinde før, at vi omgiver os med materialer, som sikrer et sundt indeklima i boligen.  

Knaufs danskproducerede gipsplader og akustiklofter har alle Dansk Indeklima Mærkning, som er din garanti for, at vores byggematerialer ikke afgasser og afgiver usynlige kemiske stoffer i dit hjem. Vores produkter er gennemtestet og indeholder alle skrappe krav for afgasning af usynlig kemi, som kan foresage svie, kløe, hovedpine og i sjældne tilfælde kræft.

Ved at bygge med Knauf, er du derfor sikret rene og sunde byggematerialer, som bidrager til et sundt indeklima med høj luftkvalitet og minimal lugtindtryk efter produkterne er pakket ud og monteret.                 

Læs mere om Dansk Indeklima Mærkning og find vores Certifikater her.

Optimal genanvendelse

Hos Knauf har vi stor fokus på renhed i vores produktionsprocesser og holder hjælpestoffer på et minimum. Dette betyder, at vores gipsplader og akustiklofter kan sendes genanvendelse efter endt levetid.

Gipskernen i vores produkter består af op til 30% recirkuleret gips i form at spild fra egenproduktion og indsamlet gipsaffald fra byggeriet. Gipskernen er herefter omsluttet af 100% genbrugskarton, som giver pladen en jævn og flot overflade. 

Når du sorterer dit gipsaffald, bidrager du derfor til mere genanvendelse af gips. Læs mere om genanvendelse af gips her.

60 års levetid

Gipsprodukters design og robusthed sikrer en utrolig høj holdbarhed gennem hele bygningens levetid. Gipsmaterialets sammensætning og egenskaber forbliver de samme over tid. Derfor har Knauf gipsplader og akustiklofter i gips en levetid på 60 år.

Ved at bygge med gips, skaber du leverum, som holder mange år ud i fremtiden - uden store vedligeholdelsesomkostninger.  

Byg med gips og få større sikkerhed ved brand

En af gipspladens mange gode egenskaber er brændhæmning. Gipskernen i en gipsplade er et uorganisk materiale, som ikke kan brænde. Gipskernen indeholder samtidig bundne vandmolekyler, der frigives i tilfælde af brand.

Når en gipsplade eller et gipsloft udsættes for høje temperaturer, afgiver gipskernen fra pladen det krystallisk bundne vand. Vandet fordamper ud af overfladen på gipspladen og fungerer nærmest som et indbygget sprinkleranlæg. Dette forhindrer temperaturen i at stige voldsomt under hele fordampningsfasen.

Knaufs gipsplader og akustiklofter i gips har mellem 30-60 minutters brandbeskyttelse.