Bliv mere effektiv med Knauf LCAByg filer
Knauf tilbyder skræddersyede LCAByg filer for alle vores indervægskonstruktioner samt en lang række af vores gipsplader, akustiklofter og stål. Ved at importere filerne i LCAByg, sparer du tid på manuel indtastning af EPD data til din LCA-beregning. LCAByg filerne kan frit downloades herunder.
Anvend LCAByg til din klimaberegning
LCAByg er det mest udbredte værktøj i Danmark til beregning af livcyklusvurderinger for bygninger. Beregningen inkluderer fremskaffelse af råvarer, produktion af byggematerialer, energi- og ressourceforbrug ved drift og vedligehold, samt bortskaffelse og eventuelt genanvendelse af bygningsdele og byggematerialer. Du kan downloade værktøjet gratis på www.lcabyg.dk.