Marketingchef

Stillingen som Marketingchef er en redefineret rolle med en klar ambition om at koble marketing tættere på de øvrige forretningsområder samtidig med en klar strategi om at udvikle marketingindsatsen med fokus på digital markedsføring.

Med reference til Knauf A/S’ CEO, og som medlem af ledelsen, får du det overordnede ansvar for alle marketingaktiviteterne i Danmark og til 45 eksportmarkeder med både direkte salg og partnersalg. Du vil få det ledelsesmæssige ansvar for et team på 4.

Du bliver ansvarlig for de to brands Knauf og Knauf Danoline, og det bliver dit ansvar at få videreudviklet den overordnede marketingstrategi med fokus på udvikling af den digitale marketingstrategi samt videreudvikle den overordnede produktmarketingstrategi. Det sker i samarbejde med produktchefer og salgsorganisationen.

Rollen er ikke kun strategisk men også operationel, hvor du bliver den ”spillende træner”, der selvstændigt driver egne projekter og processer.

Ansvaret kan defineres i følgende overskrifter:
  • Videreudvikling af den digitale marketingstrategi og det digitale footprint på tværs af alle digitale marketingkanaler, inkl. SEO, SEM, Paid Social Media m.fl.
  • Styrke Knauf og Knauf Danolines onlinemarketing og kommunikationsplatform samt identitet.
  • Drive udarbejdelsen af den årlige og strategiske handlingsplan for marketing som understøtter forretningsstrategien.
  • Udvikling af et stærkt datadrevet lead-genereringsværktøj med måling af konverteringsgrad.
  • Måling og analyse af marketingkampagner for at sikre effektivitet og effekt.

 

 

  • Markeds- og konkurrentanalyser for at forstå trends i markedet og tilpasse viden til nye initiativer.
  • Opfølgning på diverse marketingprojekter, -planer og -budgetter.
  • Ledelse og udvikling af marketingteamets kompetencer og kapabiliteter.
Den ønskede profil

Et relevant uddannelsesmæssigt kommercielt fundament på bachelor- eller masterniveau. Det afgørende er imidlertid stor erfaring med overordnet marketingledelse og udvikling af en succesfuld marketingfunktion med et stærkt digitalt aftryk, gerne kombineret med erfaring med product management i et BtB-setup.

Som person besidder du et højt drive, er ambitiøs og initiativrig. Du besidder gode samarbejdsevner, har gennemslagskraft og stærke kommunikationsevner. Du er velfunderet på engelsk og evt. tysk. Dit arbejde er kendetegnet ved en kreativ tilgang, høj kvalitet og du er vant til deadlines og opfølgning.

Jobbet som Marketingchef indeholder stor selvstændighed, medbestemmelse og påvirkningsmulighed. Der er stor opbakning til forbedringsforslag og implementering af positiv forandring.

Jobbet er en central position hos os, der er en markedsledende leverandør til byggeindustrien, der bærer præg af et højt tempo, kompleksitet og stor konkurrence. Som Marketingchef vil du arbejde ud fra hovedkontoret i Hobro.

Processen håndteres af konsulentfirmaet SORTH & CO, og såfremt du ønsker flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Peter R. Pallesen på pp@sorthco.dk.