Et glat lydbøjleloft er en særdeles god løsning, hvis man ønsker at lydisolere imellem etager uden at tage for meget af loftshøjden. Lydbøjlerne tager de svingninger, der kommer imellem etagerne, så de ikke videregives til loftet, hvilket ellers kan give støjgener. Et glat lydbøjleloft er ideelt i ældre bygninger, hvor der sjældent er højt til loftet, og hvor lydisoleringen imellem etagerne ofte er meget dårlig.
Antallet af gipslag afhænger af, hvor meget lydisolering man ønsker, samt brandkrav. Lydbøjlerne må maksimalt bære 20 kg. pr. stk., hvis de skal kunne fungere tilfredsstillende som svingningsdæmpere, og den lyddæmpende effekt skal være optimal. Styrkemæssigt må lydbøjlerne ikke belastes med mere end 35 kg. Stykket. Derfor er det meget vigtigt at lave grundige beregninger af, hvor mange lydbøjler, der skal bruges, for at loftet får den ønskede effekt. Læs mere om de forskellige monteringsmetoder herunder, og hent vores mængdeberegner for at udregne, hvor mange lydbøjler der skal anvendes.
Glat lydbøjleloft
Få et lydisolerende loft med lav indbygningshøjde
Typer (1)
Type LL LB-S25 / Lydbøjleloft med lydbøjler og S25 profiler samt Classic 1 Board
I forhold til direkte monterede lofter kan der ved en forøgelse af konstruktionshøjden på 25 mm, som er det lydbøjlen fylder, opnås en væsentlig forbedring af lydmæssige egenskaber.
Denne forbedring opnås primært på grund af lydbøjlerne, som gennem deres form giver et elastisk ophæng af loftet og dermed reducerer lydgennemgangen. Dette gælder både for luft- og trinlydsisoleringen. Målinger har dokumenteret, at ved hjælp af lydbøjler kan lette etageadskillelser komme på niveau med betondæk.
Underlaget for gipspladebeklædningen opbygges af monteringsprofiler og lydbøjler. Loftet afgrænses med skinneprofil SK 25, som monteres langs alle tilstødende bygningsdele. Lydbøjlerne fastgøres til dækkonstruktionen, og derefter klemmes monteringsprofilet S 25 fast i lydbøjlerne.Find underlagsafstande og egenvægt for systemet i vores systemmanual under downloads.
Lydbøjle loft | Akustikmanual | DK
Udsnit af Knauf Akustikmanual
Lydbøjleloft | Mængdeberegner | DK
Mængdeberegner
Classic 1 Board | Produktdatablad | DK (1)
Tekniske produktegenskaber
Lofter | BIM ArchiCad | DK
BIM-objekt
Lofter | BIM Revit | DK
BIM-objekt