Knauf Knauf

Ophæng i gipsplader

Weiter

De fleste ophæng kan fastgøres direkte i gipspladerne. Skabe og reolsystemer, fra gulv til loft, kan hænges op på gipsplader, uden at dette giver problemer med væggens stabilitet eller indfæstningen i væggen.

Ophæng i gipsplader:Hvor det gælder meget tunge ting, eller hvor det drejer sig om genstande, som bliver udsat for dynamisk belastning (bordplader, håndvaske, toiletter og lignende), er det nødvendigt at anvende forstærkninger, som indbygges i gipspladekonstruktionen.

Op til 200 kg pr. m2: Selv meget tunge genstande kan ophænges direkte i en Knauf væg med gipspladebeklædning. En reol fyldt med bøger vil udgøre en belastning på 80 - 100 kg/m2 vægside.

Forsøg gennemført på SBi har vist, at sætning og udbøjning er ubetydelig (0 - 3 mm) ved en belastning på 200 kg/m2 vægside. En forøgelse af belastningen til 400 kg/m2 gav ikke brud, men en noget større udbøjning og sætning.

Beslag og plugs: Der findes mange forskellige og ganske udmærkede beslag og plugs, som kan bruges til ophæng i gipsplader. Som eksempel har Knauf valgt at pege på nogle få af de gennemprøvede typer.

X-kroge (skilderisøm) til lettere genstande og plugs til de tungere ting. Let Rosett og Rosett er udviklet til anvendelse i gipsplader og er testet af Statens Byggeforskningsinstitut.

Begrænsninger: Der er grænser for, hvor tæt fuldt belastede indfæstninger (plugs) kan placeres, og hvor meget tætsiddende indfæstninger kan belastes.

Hvor den anbefalede maksimale belastning udnyttes for hver enkelt indfæstning, må indfæstningerne have en indbyrdes afstand på minimum 300 mm. Inden for et givet vægareal (en cirkel med en diameter på 300 mm) må arealet ikke belastes med mere end den anbefalede maksimale belastning for en plug.

Anbefalede maksimale beregninger for ophæng i gipsplader

Bæreevneoversigt Knauf akustiske gipslofter